En opdatering fra den anden side af jordkloden!

Hey derhjemme!

Her kommer lige en lille opdatering fra New Zealand. Det er efterhånden ved at være meget længe siden at jeg har skrevet sidst, så der er relativt meget jeg kunne skrive.. Jeg vælger dog kun lige at gøre et forsøg på at opdatere jer ved at "tegne med store penselstrøg" - umiddelbart er de meget detaljerede beskrivelser ikke synderligt interessante - som eksempelvis det faktum at jeg har handlet dagligvarer 14 gange siden sidst... ;)

Jeg er startet med arbejdet eller i praktiken, hvilket er en af de største nyheder siden sidst! Vi startede ud med 3,5 ugers introduktion og undervisning på organisationens (Spectrum Cares) hovedkontor. Hvilket var meget interessant. Vi startede på et hold på ca. 15 nyansatte medarbejdere og studerende. Introduktionskurset hos Spectrum virker som en "mini-uddannelse" for de nyansatte medarbejdere. Dette fordi at man ikke har en pædagoguddannelse i NZ, og fordi holdet startede sammen havde vidt forskellige baggrunde og nationaliteter. Samtidig gav det en rigtig god indsigt i institutionskulturen og hvordan organisationen hos Spectrum er opbygget.

Vi startede med en traditionel Maori "Powhiri", som er en ceremoni som byder nye ansigter 'velkommen til stammen' - med sange, taler og ritualer, som foregik på henholdsvis Maori og engelsk. Det var en helt fantastisk og utrolig oplevelse. Vi blev ført ind i et lille lokale, på ca. 40 kvm2, hvor der stod 40-45 mennesker klar til at byde os velkommen til Spectrum-familien. Dette er en ceremoni som virkelig er speciel, og noget som man går meget op i! Men det var ekstremt overvældende, at der var dukket så mange mennesker op, det var jeg bestemt ikke forberedt på.

Derefter var der et rent bombardement af informationer som vi fik "smidt i hovedet"! Det var lige før det var absurd mange informationer, som dog helt sikkert havde relevans for arbejdet. Informationerne bestod bland andet af organisationens opbygning og historie, Spectrums filosofier, visioner, værdier og virksomhedsplan etc. Endvidere havde vi undervisning omkring medicinering, selvforsvar, active support mm. Det var sindsygt spændende, men, som altid, efter en længere ferie, tog det lidt tid at vænne sig til at sidde og lytte og have undervisning igen.

Ellers er jeg startet i det hus jeg skal arbejde i de næste 5 måneder. Det ligger i Papatoetoe, en af de sydligere forstæder til Auckland. I huset bor der 6 drenge/unge mænd mellem 17 og 28 år, med forskellige former for intellektuelle handicaps, og de fleste af dem har tilmed diagnosen ADHD. Det er flinke og friske fyre, som er meget fysisk aktive og meget selvhjulpne. 4 af drengene arbejder i hverdagene, med enkelte faste fridage ugentligt. Det skal nok gå hen og blive rigtig interessant at arbejde i huset.

Min opgave bliver at yde active support for drengene, hvilket vil sige at motivere dem til at få en hverdag til at hænge sammen. Hvilket inkluderer støtte til madlavning, rengøring, vasketøj, budgettering af deres "lommepenge", og sociale færden mm. Dette kan godt blive en faglig udfordring, da den nuværende kultur på stedet er, at Staff på stedet laver mange af opgaverne for drengene, uden deres deltagelse. Det er helt klart mit indtryk at drengene er i stand til at lave langt flere af opgaverne i huset end hvad de gør lige for tiden. Så derfor bliver det en større opgave, at få vendt denne kultur, både hos drengene og hos Staff. Medarbejderstaben i huset er også en blandet pose bolcher, med vidt forskellige baggrunde og nationaliteter, hvilket bestemt er interessant, og de fleste af dem virker bestemt meget kompetente.. Endvidere bliver min rolle og opgave, at planlægge aktiviteter og ture for drengene, og der vil helt sikkert være rig mulighed for at lave fysisk aktive ting med drengene, hvilket bliver super godt. Drengene spiller meget basketball, så det ender med at jeg bliver en ganske habil basketballspiller! :)

Ellers har vi en fremragende ordning, som lyder således, at vi arbejder 4 dage, har 1 dag fri, arbejder 4 dage, og har 5 dage fri, således vi har mulighed for at tage på små ture i vores forlængede weekender, hvilket er perfekt... :) På onsdag tager jeg på roadtrip med en 'flinker' belgisk studerende, Cis, som også tager et internship hos Spectrum Care. Turen går mod Christchurch, hvor vi har lejet en relocation-car, som vi skal køre tilbage til Auckland. Så det bliver alletiders - jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at komme afsted! :) Der skal nok lige komme et post når jeg engang kommer tilbage til Auckland igen...

Ellers tror jeg ikke at der er så meget nyt, udover at det er skønt at Cis er ankommet, så jeg har lidt mandligt selvskab! ;)

Endvidere varer det ikke længe førend jeg får visit af mine forældre, hvilket jeg glæder mig helt vanvittigt til!!! De ankommer d. 25 september, og så står den på roadtrip igen... :)

Ha' det godt derhjemme, og vi snakkes ved!

Kærligst

//. Mikkel

2 ugers ferie / Road-trip rundt i det new zealandske land :)

Puha! De sidste par uger har været helt vanvittige, jeg har oplevet så meget, og har nydt dét at rejse rundt til fulde.. Det skal siges at bliver svært at skrive ned helt præcist hvad jeg har oplevet, blandt andet fordi det har været så mange massive indtryk hele tiden, plus det er svært at beskrive med ord og billeder hvor smukt dette land i virkeligheden er. Jeg vil endvidere allerede nu afsløre at dette indlæg kommer til at fylde en del, så jeg håber bestemt at i kan klare jer igennem, ellers er det ok - no bad feelings ;)

Pakia Hill

Kilometertælleren i "Bluebirden" står pt på 1.674 km og vi har været på farten i næsten to uger. Vi startede med en lille uges tid nord for Auckland, og vi har boet på mange forskellige hyggelige hostels. Vi startede med at køre fra Onehunga til Dargaville, som ligger tæt på nordøens vestkyst. Vi sov på Greenhouse Backpackers, som var en gammel skole. Vi boede i en kæmpe sovesal, sammen med to lokale fra oplandet, som boede der i hverdagene, grundet arbejde i byen. De snakkede med accent, så dermed lidt svært at forstå. Men de fortalte gladeligt omkring nærområdets historie.

Kauri træ

Dagen efter satte vi kurs videre nordpå. Vi kørte på state highway langs vestkysten. Det var meget snørklede veje, så det tog lidt tid. Vi gjorde stop undervejs, blandt andet ved Kai Iwi lakes, hvor vi nød solen og vandet. Desuden gjorde vi stop ved nogle af New Zealands største kauri-træer i Waipoua Kauri Forest. Vi vandrede i "junglen" mod hvad der efter sigende skulle være NZ's tykkeste og højeste kauri-træ. Henholdsvis 16 meter i omkreds, og 52 meter højt. Pænt store træer!! Det blev til et stop ved Pakia Hill, hvor vi nød solnedgangen, med udsigt over bugten. Helt ubeskriveligt smukt, igen et af de steder, som ikke kan beskrives hverken med ord eller billeder. Jeg har smidt et billede ind alligevel (ovenfor). 

Saltwater Lodge! I'm back...

Natten tilbragte vi i min "gamle hjemby" Paihia, hvilket var lidt med blandede følelser at komme dertil igen. Det var der vi boede i 2 uger med DSC, da jeg rejste med dem, og jeg havde mange rigtig rigtig gode og fede oplevelser derfra med DSC. Derfor var det ret mærkeligt at være tilbage i byen uden de dejlige DSC-mennesker. Endvidere fordi det pt. er vinter i NZ, og derfor er der forholdsvis dødt i byen i modsætning til sidst jeg var der. Endvidere var det mærkeligt at være tilbage på Saltwater Lodge, som vi også boede på sidst. Dog havde jeg forberedt mig på dette møde, så derfor var det helt okay, og et godt gensyn. Helt bestemt.

Chauffør i vores fine automobil :)

Fra Paihia gik turen videre til Kerikeri, hvor vi besøgte Mission House, et gammelt stenhus, som havde stået i mange hundrede år, og Basin Recreation Reserve. En dejlig park, og igen med en flod "i baghaven". Vores færd gik herfra sydpå, mod Kawakawa, hvor vi så specialdesignede/mærkelige toiletter, udformet af en fransk kunstner, de var meget specielle og umiddelbart ikke kønne.

Nogle kilometer udenfor byen faldt vi over Kawiti Caves, hvor vi fik en guided tur, og så glowworms, som New Zealænderne er meget stolte af, og er meget beskyttende overfor, så derfor måtte vi ikke tage billeder i grotterne. Men glow worms er et underligt insekt!

Whangarei var næste stop. Bunkdown Lodge! Hyggeligt hostel, med et gammelt ægtepar som værter. De havde åbnet forretningen med henblik på at drive hostel i 3-5 år, og nu havde de åbent på 15. år! :) Meget høflige, venlige og meget imødekommende. De brugte endvidere samme køkken som beboerne, hvilket også er ret usædvanligt, og super fedt. Stedet var en stor villa/stort hus, og stuerne var indrettet som et rigtigt "hjem", således man rigtigt kunne føle sig hjemme. I Whangarei var vi på byvandring, kiggede vandfald, ure-museum og besøgte Robert på Bird Recovery Center. Her så og klappede vi en kiwi-fugl!! Så jeg er en af de få som får den oplevelse. Peter (fra Bunkdown Lodge) var gode venner med Robert, og fik derigennem denne aftale i hus. Super fed oplevelse :) Endvidere fik vi set en masse fugle, bl.a. en kæmpe albatros-agtig fugl, en tui-fugl samt en falk. Igen ubeskriveligt flotte dyr, og en fed oplevelse, også fordi jeg kunne mærke at Robert virkelig åndede og levede for sit job.

Robert viser os falken

Albatros/kæmpe fugl

Vi besøgte Whangarei Falls før vi driblede videre, et stort vandfald, og gik riverwalk langs floden i Whangarei. Det var ret mudret og smattet efter et kraftig regnvejr dagen før, det samme gjalt Abbey Caves, som vi forsøgte at komme til, men stenene var simpelthen for glatte, så vi kunne komme ind i grotterne, da det var meningen man skulle kravle derinde. Men det var en flot dal, som grotterne lå i, så vi fik en flot vandretur ud af anstrengelserne.

Efter Whangarei satte vi kurs mod Auckland igen, og gjorde lige et pit stop og en enkelt overnatning i Onehunga, førend turen gik videre igen. Denne gang mod Coromandel Peninsula. Vi kørte mod Thames, som første stop på andet road-trip. En middelstor by, hvor vi boede lige bag hovedgaden i gateway backpackers. Vi traskede en tur gennem byen, og gik ned mod Thames railway, som lå lige ud til vandet. Efterfølgende handlede vi til burgers, hvilket var en stor tilfredsstillelse! Dejlige burgere! :) Vi ville gerne have oplevet goldmine express, som var et guldmine-museum, men det var lukket grundet vedligeholdelse af minen.

Thames Coast Road

Vejen videre gik via Thames coast road, som er en snørklet og kringlet vej, som snoer sig helt langs kysten mod Coromandel town. Det er en super smuk og fantastisk tur og ruten er bestemt også spændende. Som sagt snoer vejen sig bogstavelig talt 1-2 meter fra strandkanten, og ofte med stejle klipper til den anden side. Så derfor var der ikke meget plads når der kom modkørende mod os. Det er en rute som køres i stille og roligt tempo. Men helt ubeskrivelig rute. Dagen hvor vi kørte ruten, var det meget tåget, så sigtbarheden var til tider relativt lav, lige indtil vi drejede om et hjørne, og bum! Pludselig var det total klart, det var som at køre ud af en sky! Så vejret er meget omskifteligt hernede.


I Coromandel town boede vi på Anchor Lodge, et dejligt, og stort hostel, med både en backpacker og Motel-del. Det bedste ved stedet var dog at der var pool og spa, hvilket var fantastisk afslappende.

Fra Coromandel town kørte vi rundt om halvøen, hvilket var helt ubeskrivelig smukt, det kan bestemt ikke beskrives. Det er nogenlunde det bedste sted jeg nogensinde har været! Det var fuldstændig overvældende, en fed fed køretur, rundt på bittesmå grusveje, som var meget smalle visse steder. Igen en meget spændende køretur, dog skal det siges at vi kun mødte en enkelt modkørende bil, så det var ikke fordi at vejene var overrendte - heldigvis. Det var også en faktor, som gjorde det til en helt speciel oplevelse, det at stedet var meget øde. Man følte sig lidt som "Palle alene i verden".

Vi kørte mod Port Jackson og Fletchers bay, som er en "dead end road", men blev stoppet af en flod som var opstået pga. de kraftige regnskyld der havde været dagene inden vi ankom. Vandet/floden midt på vejen var omkring 40 cm dybt, så ikke noget vores fine Nissan lige kunne klare. Derfor måtte vi vende om og køre tilbage "før tid".

Cathedral Cove

Næste destination var Whitianga, hvor vi boede på On The Beach Backpackers, et farverigt hostel - lige ned til stranden. Da vi ankom gik vi en tur på stranden ind mod byen. Ellers slappede vi af med film. Den efterfølgende dag tog vi på "mini-road-trip" til Cathedral Cove og Hot Water Beach. Førstnævnte er en stor grottelignende klippeformation ved stranden, og Hot Water Beach er et sted hvor man kan grave sit eget "spa-bad". Graver man langt nok ned i sandet, varmer undergrunden vandet. Vi gravede desværre ikke, da vi var på stranden på det forkerte tidspunkt. Det virker kun om aftenen, når det er lavvande. På vejen mod Cathedral Cove, slog vi lige et smut forbi Stingray Bay og Gemstone bay. En rigtig god udflugt. 

Ved Hot Water Beach

Vores videre færd gik forbi byerne Whangamata og Waihi - en stor guldgraver-by, som stadig har en aktiv mine, hvor de graver efter mineraler i jorden. Det er et kollosal stort hul i jorden, hvor maskinerne i bunden ligner legetøjsbiler. Ellers besøgte vi et lille guldgravermuseum, og det gamle mine-hus, som var byens klenodie.

Næste overnatning blev i Karangahake (Golden Owl Accommodation), som det sidste sted i Coromandel. Det var et usandsynligt flot sted, med fremragende vandreture, som vi nød godt af. De blev besværliggjort lidt, grundet de store mængder regn som var faldet de seneste døgn. Så mange af vandreturene var lukkede. Vi gik dog alligevel nogle af turene, som muligvis var lukkede, men vi klarede den alligevel. Vi gik blandt andet Window tunneltrack, hvor vi gik på skinnerne til gamle minetog gennem grotter, hvor det var bælgmørkt, så vi havde lygter med. Endvidere gik vi på Crown Tramway Track, Diggy Flat Track, Dobby 96 Track, Underground Pumphouse, The Scotsman's Gully og Karangahake Mountain Track. Det var meget mudret, og man kunne virkelig se at der havde været meget vand. Stierne var visse steder næsten skyllet væk. Desuden var der visse forhindringer - der var en 300-400 meter lang tunnel/grotte, som vi skulle igennem, det var forholdsvis vådt derinde, så der skulle trædes varsomt :) Senere skulle vi passere to (forholdsvis) små vandløb, uden der var en bro. Normalt ville vandløbet sikkert ikke være noget mindre end tilfældet var, men grundet den store mængde regnvand, var det en lidt større udfordring denne gang. Men vi klarede den og det var en sjov oplevelse. Rigtig gode vandreture, meget kuperede iøvrigt, og tilmed meget regn mens vi vandrede. Efterfølgende spiste vi frokost på Waikino Trainstation, som var en gammel station, hvor turister kan få en tog tur i et gammelt damplokomotiv.

Hamilton-bygning, med flag.

Sidste stop inden Onehunga/Auckland igen var Hamilton. En forholdsvis stor by ca. to timers kørsel fra Auckland. Her boede vi på J's backpackers. Vi gik tur i Hamilton Gardens, som er et kæmpe parkareal, med mange forskellige temaer. Blandt andet en japansk have, kinesisk have, indisk have mm. Derudover havde de en gammel maori have eller udstilling med skulpturer i mange forskellige afbildninger. Ellers spiste vi en fremragende burger på Cooks restaurant/bar. Hvilket uden tvivl ville være et fremragende sted at feste, hvis det ikke lige havde været søndag aften. Så vi må helt sikkert tilbage til Hamilton en weekend. Dagen efter fandt vi frem til Hamilton bymidte, og besøgte museet, med forskellige udstillinger omkring byens tidlige historie og op gennem tiden. Derefter gik turen mod Selwyn Street i Onehunga, Auckland.


Det var en ordentlig smøre, ved ikke hvor mange der er kommet helskinnet igennem. Men jeg håber jeg selv kommer til at bruge denne blog i fremtiden, for at kunne huske tilbage på de oplevelser jeg har haft de seneste par uger.



I fremtiden bliver det sikkert nok ikke så lange indlæg, da jeg snart begynder mit arbejde, men jeg vil helt sikkert skrive lidt små updates hen af vejen.


Pas på jer selv, og vi snakkes ved...
De bedste hilsener


//. Mikkel

Opdatering omkring hus, bil og Onehunga (udtales Unihunga)

SkyTower

Nu har jeg efterhånden opholdt mig på new zealandsk jord i en rum tid (480 timer, svarende til 20 dage) og det er fantastisk at være tilbage i dette ubeskrivelige land! Jeg elsker det, intet mindre. De første dage var vi i Auckland eller Onehunga og skulle lige falde lidt tilpas i de nye omgivelser. Vi skulle lige finde ud af nogle af de praktiske ting, som i hvor der skulle handles ind, hvilke løbe ruter der var gode, og hvordan lokalmiljøet lige så ud. Vi var endvidere på sightseeing i downtown Auckland, hvor vi bl.a. besøgte Queen st., Albert Park, havneområdet samt Sky Tower. Det var en god dag, hvor vi fik set rigtig mange ting, og gået mange skridt. En helt vanvittig oplevelse, som jeg dog har set før, er at i deres lyskryds bliver der grøn mand for alle fodgængere på én gang, således at alle fodgængere spadserer ud i krydset i kæmpe kaos og går gerne skråt over lysreguleringen. Det er en sjov måde at arrangere fodgængerovergangen på! Jeg tror umiddelbart ikke det er ”smartere” end i DK, da man står og venter forholdsvis længe på at der bliver ”grøn mand”.

Vi får overdraget huset som vi skal bo i her i disse dage, da vi har boet på visit de første dage vi har været her i Auckland. Huset er et dejligt hus, godt med plads. Det bliver således at vi skal bo fire personer i huset, og får hvert vores værelse. Udover Michelle og Sofie fra DK, bor der en hollænder, Jeanne, i huset. Hun skal bo her indtil December. Hun virker super fin, og klar på en fest, og at gøre hverdagen lidt sjovere, så det bliver helt sikkert en fornøjelse. I huset er der et stort køkkenalrum, 2 badeværelser og en stor garage. Så det er et meget lækkert hus, som jeg bestemt tror vi bliver glade for at bo i.

Onehunga Mall

Onehunga, som er den forstad til Auckland, hvor vi skal bo, er et meget hyggeligt og virker umiddelbart som et meget stille og roligt sted. Vi bor tæt på ”Onehunga mall”, som er en gade med diverse butikker og små barer og restauranter, så det er rigtig godt. Jeg ved umiddelbart ikke hvor langt det ligger fra det hus som jeg skal arbejde i, men det finder jeg helt sikkert ud af.

Jeg er desuden blevet bilejer for første gang i mit liv! Det er en ret vild følelse, nu føler jeg mig lidt mere voksen :) Nu ejer jeg noget, og har ansvaret for noget ’så at sige’. Bilen er en ældre Nissan Bluebird, som jeg overtog fra en af de tidligere studerende der har været i praktik hernede. Den kører meget godt. Bilen er, uden tvivl en god ting at have, både grundet at det er dejlig nemt at komme rundt, og fordi at det offentlige transportsystem ikke altid kører på skinner. Togene ind til byen kører én gang i timen, og busserne kører til vidt forskellige steder, der er ikke helt så faste ruter som i DK eksempelvis, så man ved ikke helt hvor man ender henne. Dog bliver det sandsynligvis offentlig transport når vi skal ind til byen, da det ikke er nemt at finde parkering.

Dernæst skal det siges at det med at cykle her helt udelukket! Man er ikke vant til cyklister hernede, og der er simpelthen ikke plads på vejene til cykler (og ikke en eneste cykelsti). Jeg ville bestemt ikke være tryg ved at cykle i hvert fald. Endvidere er bilen fantastisk at have til at rejse rundt i, vi har nydt den rigtig meget på vores rejse/road-trip rundt her på det nordlige af nordøen.

Så nu kan jeg næsten sige villa, volvo og vovse – eller i hvert fald bil og lejet hus :)

Ankomst! :)

Hej folk! :)

Så er det efterhånden nogle timer siden jeg satte mig på plads i det første fly, og har nu været på New Zealand lidt over et døgn! Dejligt!

Det var en nærmest ubehagelig lang rejse, og plus det faktum at jeg havde pådraget mig en solskoldning af dimensioner! Men det gik, på trods af mangel på søvn fik jeg klaret mig gennem 4 forskellige lufthavne og den ca. 34 timer lange rejse.

Det var nogle ekstremt store lufthavne vi var igennem. Der kan Kastrup Lufthavn godt pakke sammen!!! Men vi fik da set lidt af Heathrow i London og Hong Kong internationale lufthavn.

Turen på flyene gik udmærket, selvom det var ekstremt lang tid at skulle sidde i flyvemaskiner. Jeg havde dagen inden afrejse været ude i solen, hvor vi spillede beachvolley, hvilket var fremragende.. Selvom jeg blev solskoldet, og derfor ikke sov ret meget natten til mandag hvor jeg skulle rejse. Derfor blev til 3 nætter uden meget søvn, da det er svært at sove ordentligt på et fly.

Da vi ankom, blev vi hentet i Lufthavnen af Monica fra Spectrum care, hun kørte os til huset hvor vi skal bo de næste 6 måneder. Der blev vi modtaget af Caroline, som er en af de nuværende studerende. Vi var fuldstændig smadrede, men vi holdte os vågne hele eftermiddagen, i et forsøg på at undgå jetlag. Vi fik lige set de nærmeste lokaliteter og handlet lidt, og så var det ellers det.

Det er et fint hus vi skal bo, med udstyr osv. og fine værelser. Dog er det ikke isoleret, så derfor er her ret koldt om aftenen. Generelt er her ret koldt om aftenen, ned mod de 6 grader, så det er godt at jeg pakkede lidt vintertøj også. Dagen i dag har været fin mht. vejret. omkring d. 14 gader vil jeg skyde på.

I dag, torsdag, har vi været rundt og se lidt mere af byen, og gik en tur til One Three Hill, som er et højt udsigts punkt med udsigt over hele Auckland. Smukt. Ellers travede vi bare rundt og kiggede på byen og fik flere indtryk af byen, Auckland city, væddeløbsbanen, forskellige sights mm. Super dejligt at være her og se lidt af hvert. Det var en lang gåtur, så stængerne var ret brugte her i eftermiddag da vi kom hjem fra vores udflugt.

Ellers vil jeg ikke skrive så meget mere, ville bare lige gøre opmærksom på at jeg er velankommet til New Zealand, og har været lidt i gang.



//. Mikkel

Velkommen! :) Inden jeg for alvor starter - Yay!

Hej alle i skønne folk!

Jeg har lige oprettet denne blog, da jeg føler presset på mine skuldre, og mærker presset fra "alle-de-andre-som-skal-i-udlandspraktik-der-opretter-facebooksider-og-alt-muligt"!! Jeg vælger dog at skrive herinde på denne blog i stedet for at bruge facebook, da folk dermed lidt bedre selv kan aktivt vælge om de lyster at følge med, og dermed ikke blive bombarderet med notifikationer på facen! Det er således for at I kan holde jer ajourført og følge nogenlunde med i, hvad jeg går og laver. Endvidere håber jeg oprigtigt at jeg kan opretholde gejsten til at opdatere denne blog, da det tidligere har vist sig at være lidt af en udfordring for mig!

Men men - jeg drager mod New Zealands storslåede natur og et udfordrende og forhåbentligt fagligt praktikophold hos Spectrumcare i Auckland. Jeg skal arbejde for Spectrumcare, som er en specialinstitution i Auckland. Auckland er New Zealands største by - indbyggermæssigt på størrelse med København. Det er tilmed New Zealands største institution af sin art, og jeg ser meget frem til de kommende udfordringer, som jeg er sikker på at jeg står overfor! Jeg skal foretage mit arbejde i et hus, som fungerer ligesom et bosted, for unge drenge/mænd - nogenlunde alderssvarende med mig selv. Allerede der lidt en udfordring efter min mening. Det er forholdsvis velfungerende unge mennesker, hvor de fremtidige mål er, at de skal være selvstændige og kunne bo ved egen hjælp, eller i hvert fald nogenlunde ved egen hjælpe. Jeg ved umiddelbart ikke så meget udover dette, og det faktum at jeg glæder mig helt vildt! :) Det fede ved denne praktik er at vores praktikvejleder på stedet er dansk, Mia, og er uddannet pædagog fra et seminarium i Danmark, og dermed ved hun hvordan vores uddannelse er sammensat, og ved hvad dette praktikophold nogenlunde skal indebære. Hvad jeg har hørt fra andre studerende der har været samme sted, har jeg hørt, at hun skulle være utrolig kompetent.

Jeg vil ikke skrive så meget mere lige nu, men det kommer sikkert senere! :) Jeg flyver på mandag kl. 18.05 fra Kastrup - så i får lige en update på den lange rejse, når jeg engang lander i NZ! :)

//. Mikkel