2 ugers ferie / Road-trip rundt i det new zealandske land :)

Puha! De sidste par uger har været helt vanvittige, jeg har oplevet så meget, og har nydt dét at rejse rundt til fulde.. Det skal siges at bliver svært at skrive ned helt præcist hvad jeg har oplevet, blandt andet fordi det har været så mange massive indtryk hele tiden, plus det er svært at beskrive med ord og billeder hvor smukt dette land i virkeligheden er. Jeg vil endvidere allerede nu afsløre at dette indlæg kommer til at fylde en del, så jeg håber bestemt at i kan klare jer igennem, ellers er det ok - no bad feelings ;)

Pakia Hill

Kilometertælleren i "Bluebirden" står pt på 1.674 km og vi har været på farten i næsten to uger. Vi startede med en lille uges tid nord for Auckland, og vi har boet på mange forskellige hyggelige hostels. Vi startede med at køre fra Onehunga til Dargaville, som ligger tæt på nordøens vestkyst. Vi sov på Greenhouse Backpackers, som var en gammel skole. Vi boede i en kæmpe sovesal, sammen med to lokale fra oplandet, som boede der i hverdagene, grundet arbejde i byen. De snakkede med accent, så dermed lidt svært at forstå. Men de fortalte gladeligt omkring nærområdets historie.

Kauri træ

Dagen efter satte vi kurs videre nordpå. Vi kørte på state highway langs vestkysten. Det var meget snørklede veje, så det tog lidt tid. Vi gjorde stop undervejs, blandt andet ved Kai Iwi lakes, hvor vi nød solen og vandet. Desuden gjorde vi stop ved nogle af New Zealands største kauri-træer i Waipoua Kauri Forest. Vi vandrede i "junglen" mod hvad der efter sigende skulle være NZ's tykkeste og højeste kauri-træ. Henholdsvis 16 meter i omkreds, og 52 meter højt. Pænt store træer!! Det blev til et stop ved Pakia Hill, hvor vi nød solnedgangen, med udsigt over bugten. Helt ubeskriveligt smukt, igen et af de steder, som ikke kan beskrives hverken med ord eller billeder. Jeg har smidt et billede ind alligevel (ovenfor). 

Saltwater Lodge! I'm back...

Natten tilbragte vi i min "gamle hjemby" Paihia, hvilket var lidt med blandede følelser at komme dertil igen. Det var der vi boede i 2 uger med DSC, da jeg rejste med dem, og jeg havde mange rigtig rigtig gode og fede oplevelser derfra med DSC. Derfor var det ret mærkeligt at være tilbage i byen uden de dejlige DSC-mennesker. Endvidere fordi det pt. er vinter i NZ, og derfor er der forholdsvis dødt i byen i modsætning til sidst jeg var der. Endvidere var det mærkeligt at være tilbage på Saltwater Lodge, som vi også boede på sidst. Dog havde jeg forberedt mig på dette møde, så derfor var det helt okay, og et godt gensyn. Helt bestemt.

Chauffør i vores fine automobil :)

Fra Paihia gik turen videre til Kerikeri, hvor vi besøgte Mission House, et gammelt stenhus, som havde stået i mange hundrede år, og Basin Recreation Reserve. En dejlig park, og igen med en flod "i baghaven". Vores færd gik herfra sydpå, mod Kawakawa, hvor vi så specialdesignede/mærkelige toiletter, udformet af en fransk kunstner, de var meget specielle og umiddelbart ikke kønne.

Nogle kilometer udenfor byen faldt vi over Kawiti Caves, hvor vi fik en guided tur, og så glowworms, som New Zealænderne er meget stolte af, og er meget beskyttende overfor, så derfor måtte vi ikke tage billeder i grotterne. Men glow worms er et underligt insekt!

Whangarei var næste stop. Bunkdown Lodge! Hyggeligt hostel, med et gammelt ægtepar som værter. De havde åbnet forretningen med henblik på at drive hostel i 3-5 år, og nu havde de åbent på 15. år! :) Meget høflige, venlige og meget imødekommende. De brugte endvidere samme køkken som beboerne, hvilket også er ret usædvanligt, og super fedt. Stedet var en stor villa/stort hus, og stuerne var indrettet som et rigtigt "hjem", således man rigtigt kunne føle sig hjemme. I Whangarei var vi på byvandring, kiggede vandfald, ure-museum og besøgte Robert på Bird Recovery Center. Her så og klappede vi en kiwi-fugl!! Så jeg er en af de få som får den oplevelse. Peter (fra Bunkdown Lodge) var gode venner med Robert, og fik derigennem denne aftale i hus. Super fed oplevelse :) Endvidere fik vi set en masse fugle, bl.a. en kæmpe albatros-agtig fugl, en tui-fugl samt en falk. Igen ubeskriveligt flotte dyr, og en fed oplevelse, også fordi jeg kunne mærke at Robert virkelig åndede og levede for sit job.

Robert viser os falken

Albatros/kæmpe fugl

Vi besøgte Whangarei Falls før vi driblede videre, et stort vandfald, og gik riverwalk langs floden i Whangarei. Det var ret mudret og smattet efter et kraftig regnvejr dagen før, det samme gjalt Abbey Caves, som vi forsøgte at komme til, men stenene var simpelthen for glatte, så vi kunne komme ind i grotterne, da det var meningen man skulle kravle derinde. Men det var en flot dal, som grotterne lå i, så vi fik en flot vandretur ud af anstrengelserne.

Efter Whangarei satte vi kurs mod Auckland igen, og gjorde lige et pit stop og en enkelt overnatning i Onehunga, førend turen gik videre igen. Denne gang mod Coromandel Peninsula. Vi kørte mod Thames, som første stop på andet road-trip. En middelstor by, hvor vi boede lige bag hovedgaden i gateway backpackers. Vi traskede en tur gennem byen, og gik ned mod Thames railway, som lå lige ud til vandet. Efterfølgende handlede vi til burgers, hvilket var en stor tilfredsstillelse! Dejlige burgere! :) Vi ville gerne have oplevet goldmine express, som var et guldmine-museum, men det var lukket grundet vedligeholdelse af minen.

Thames Coast Road

Vejen videre gik via Thames coast road, som er en snørklet og kringlet vej, som snoer sig helt langs kysten mod Coromandel town. Det er en super smuk og fantastisk tur og ruten er bestemt også spændende. Som sagt snoer vejen sig bogstavelig talt 1-2 meter fra strandkanten, og ofte med stejle klipper til den anden side. Så derfor var der ikke meget plads når der kom modkørende mod os. Det er en rute som køres i stille og roligt tempo. Men helt ubeskrivelig rute. Dagen hvor vi kørte ruten, var det meget tåget, så sigtbarheden var til tider relativt lav, lige indtil vi drejede om et hjørne, og bum! Pludselig var det total klart, det var som at køre ud af en sky! Så vejret er meget omskifteligt hernede.


I Coromandel town boede vi på Anchor Lodge, et dejligt, og stort hostel, med både en backpacker og Motel-del. Det bedste ved stedet var dog at der var pool og spa, hvilket var fantastisk afslappende.

Fra Coromandel town kørte vi rundt om halvøen, hvilket var helt ubeskrivelig smukt, det kan bestemt ikke beskrives. Det er nogenlunde det bedste sted jeg nogensinde har været! Det var fuldstændig overvældende, en fed fed køretur, rundt på bittesmå grusveje, som var meget smalle visse steder. Igen en meget spændende køretur, dog skal det siges at vi kun mødte en enkelt modkørende bil, så det var ikke fordi at vejene var overrendte - heldigvis. Det var også en faktor, som gjorde det til en helt speciel oplevelse, det at stedet var meget øde. Man følte sig lidt som "Palle alene i verden".

Vi kørte mod Port Jackson og Fletchers bay, som er en "dead end road", men blev stoppet af en flod som var opstået pga. de kraftige regnskyld der havde været dagene inden vi ankom. Vandet/floden midt på vejen var omkring 40 cm dybt, så ikke noget vores fine Nissan lige kunne klare. Derfor måtte vi vende om og køre tilbage "før tid".

Cathedral Cove

Næste destination var Whitianga, hvor vi boede på On The Beach Backpackers, et farverigt hostel - lige ned til stranden. Da vi ankom gik vi en tur på stranden ind mod byen. Ellers slappede vi af med film. Den efterfølgende dag tog vi på "mini-road-trip" til Cathedral Cove og Hot Water Beach. Førstnævnte er en stor grottelignende klippeformation ved stranden, og Hot Water Beach er et sted hvor man kan grave sit eget "spa-bad". Graver man langt nok ned i sandet, varmer undergrunden vandet. Vi gravede desværre ikke, da vi var på stranden på det forkerte tidspunkt. Det virker kun om aftenen, når det er lavvande. På vejen mod Cathedral Cove, slog vi lige et smut forbi Stingray Bay og Gemstone bay. En rigtig god udflugt. 

Ved Hot Water Beach

Vores videre færd gik forbi byerne Whangamata og Waihi - en stor guldgraver-by, som stadig har en aktiv mine, hvor de graver efter mineraler i jorden. Det er et kollosal stort hul i jorden, hvor maskinerne i bunden ligner legetøjsbiler. Ellers besøgte vi et lille guldgravermuseum, og det gamle mine-hus, som var byens klenodie.

Næste overnatning blev i Karangahake (Golden Owl Accommodation), som det sidste sted i Coromandel. Det var et usandsynligt flot sted, med fremragende vandreture, som vi nød godt af. De blev besværliggjort lidt, grundet de store mængder regn som var faldet de seneste døgn. Så mange af vandreturene var lukkede. Vi gik dog alligevel nogle af turene, som muligvis var lukkede, men vi klarede den alligevel. Vi gik blandt andet Window tunneltrack, hvor vi gik på skinnerne til gamle minetog gennem grotter, hvor det var bælgmørkt, så vi havde lygter med. Endvidere gik vi på Crown Tramway Track, Diggy Flat Track, Dobby 96 Track, Underground Pumphouse, The Scotsman's Gully og Karangahake Mountain Track. Det var meget mudret, og man kunne virkelig se at der havde været meget vand. Stierne var visse steder næsten skyllet væk. Desuden var der visse forhindringer - der var en 300-400 meter lang tunnel/grotte, som vi skulle igennem, det var forholdsvis vådt derinde, så der skulle trædes varsomt :) Senere skulle vi passere to (forholdsvis) små vandløb, uden der var en bro. Normalt ville vandløbet sikkert ikke være noget mindre end tilfældet var, men grundet den store mængde regnvand, var det en lidt større udfordring denne gang. Men vi klarede den og det var en sjov oplevelse. Rigtig gode vandreture, meget kuperede iøvrigt, og tilmed meget regn mens vi vandrede. Efterfølgende spiste vi frokost på Waikino Trainstation, som var en gammel station, hvor turister kan få en tog tur i et gammelt damplokomotiv.

Hamilton-bygning, med flag.

Sidste stop inden Onehunga/Auckland igen var Hamilton. En forholdsvis stor by ca. to timers kørsel fra Auckland. Her boede vi på J's backpackers. Vi gik tur i Hamilton Gardens, som er et kæmpe parkareal, med mange forskellige temaer. Blandt andet en japansk have, kinesisk have, indisk have mm. Derudover havde de en gammel maori have eller udstilling med skulpturer i mange forskellige afbildninger. Ellers spiste vi en fremragende burger på Cooks restaurant/bar. Hvilket uden tvivl ville være et fremragende sted at feste, hvis det ikke lige havde været søndag aften. Så vi må helt sikkert tilbage til Hamilton en weekend. Dagen efter fandt vi frem til Hamilton bymidte, og besøgte museet, med forskellige udstillinger omkring byens tidlige historie og op gennem tiden. Derefter gik turen mod Selwyn Street i Onehunga, Auckland.


Det var en ordentlig smøre, ved ikke hvor mange der er kommet helskinnet igennem. Men jeg håber jeg selv kommer til at bruge denne blog i fremtiden, for at kunne huske tilbage på de oplevelser jeg har haft de seneste par uger.



I fremtiden bliver det sikkert nok ikke så lange indlæg, da jeg snart begynder mit arbejde, men jeg vil helt sikkert skrive lidt små updates hen af vejen.


Pas på jer selv, og vi snakkes ved...
De bedste hilsener


//. Mikkel