Hey derhjemme!
Her kommer lige en lille opdatering fra New Zealand. Det er efterhånden ved at være meget længe siden at jeg har skrevet sidst, så der er relativt meget jeg kunne skrive.. Jeg vælger dog kun lige at gøre et forsøg på at opdatere jer ved at "tegne med store penselstrøg" - umiddelbart er de meget detaljerede beskrivelser ikke synderligt interessante - som eksempelvis det faktum at jeg har handlet dagligvarer 14 gange siden sidst... ;)
Jeg er startet med arbejdet eller i praktiken, hvilket er en af de største nyheder siden sidst! Vi startede ud med 3,5 ugers introduktion og undervisning på organisationens (Spectrum Cares) hovedkontor. Hvilket var meget interessant. Vi startede på et hold på ca. 15 nyansatte medarbejdere og studerende. Introduktionskurset hos Spectrum virker som en "mini-uddannelse" for de nyansatte medarbejdere. Dette fordi at man ikke har en pædagoguddannelse i NZ, og fordi holdet startede sammen havde vidt forskellige baggrunde og nationaliteter. Samtidig gav det en rigtig god indsigt i institutionskulturen og hvordan organisationen hos Spectrum er opbygget.
Vi startede med en traditionel Maori "Powhiri", som er en ceremoni som byder nye ansigter 'velkommen til stammen' - med sange, taler og ritualer, som foregik på henholdsvis Maori og engelsk. Det var en helt fantastisk og utrolig oplevelse. Vi blev ført ind i et lille lokale, på ca. 40 kvm2, hvor der stod 40-45 mennesker klar til at byde os velkommen til Spectrum-familien. Dette er en ceremoni som virkelig er speciel, og noget som man går meget op i! Men det var ekstremt overvældende, at der var dukket så mange mennesker op, det var jeg bestemt ikke forberedt på.
Derefter var der et rent bombardement af informationer som vi fik "smidt i hovedet"! Det var lige før det var absurd mange informationer, som dog helt sikkert havde relevans for arbejdet. Informationerne bestod bland andet af organisationens opbygning og historie, Spectrums filosofier, visioner, værdier og virksomhedsplan etc. Endvidere havde vi undervisning omkring medicinering, selvforsvar, active support mm. Det var sindsygt spændende, men, som altid, efter en længere ferie, tog det lidt tid at vænne sig til at sidde og lytte og have undervisning igen.
Ellers er jeg startet i det hus jeg skal arbejde i de næste 5 måneder. Det ligger i Papatoetoe, en af de sydligere forstæder til Auckland. I huset bor der 6 drenge/unge mænd mellem 17 og 28 år, med forskellige former for intellektuelle handicaps, og de fleste af dem har tilmed diagnosen ADHD. Det er flinke og friske fyre, som er meget fysisk aktive og meget selvhjulpne. 4 af drengene arbejder i hverdagene, med enkelte faste fridage ugentligt. Det skal nok gå hen og blive rigtig interessant at arbejde i huset.
Min opgave bliver at yde active support for drengene, hvilket vil sige at motivere dem til at få en hverdag til at hænge sammen. Hvilket inkluderer støtte til madlavning, rengøring, vasketøj, budgettering af deres "lommepenge", og sociale færden mm. Dette kan godt blive en faglig udfordring, da den nuværende kultur på stedet er, at Staff på stedet laver mange af opgaverne for drengene, uden deres deltagelse. Det er helt klart mit indtryk at drengene er i stand til at lave langt flere af opgaverne i huset end hvad de gør lige for tiden. Så derfor bliver det en større opgave, at få vendt denne kultur, både hos drengene og hos Staff. Medarbejderstaben i huset er også en blandet pose bolcher, med vidt forskellige baggrunde og nationaliteter, hvilket bestemt er interessant, og de fleste af dem virker bestemt meget kompetente.. Endvidere bliver min rolle og opgave, at planlægge aktiviteter og ture for drengene, og der vil helt sikkert være rig mulighed for at lave fysisk aktive ting med drengene, hvilket bliver super godt. Drengene spiller meget basketball, så det ender med at jeg bliver en ganske habil basketballspiller! :)
Ellers har vi en fremragende ordning, som lyder således, at vi arbejder 4 dage, har 1 dag fri, arbejder 4 dage, og har 5 dage fri, således vi har mulighed for at tage på små ture i vores forlængede weekender, hvilket er perfekt... :) På onsdag tager jeg på roadtrip med en 'flinker' belgisk studerende, Cis, som også tager et internship hos Spectrum Care. Turen går mod Christchurch, hvor vi har lejet en relocation-car, som vi skal køre tilbage til Auckland. Så det bliver alletiders - jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at komme afsted! :) Der skal nok lige komme et post når jeg engang kommer tilbage til Auckland igen...
Ellers tror jeg ikke at der er så meget nyt, udover at det er skønt at Cis er ankommet, så jeg har lidt mandligt selvskab! ;)
Endvidere varer det ikke længe førend jeg får visit af mine forældre, hvilket jeg glæder mig helt vanvittigt til!!! De ankommer d. 25 september, og så står den på roadtrip igen... :)
Ha' det godt derhjemme, og vi snakkes ved!
Kærligst
//. Mikkel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar